Nogle af de kunder, vi har lavet kvalitetsløsninger til
Dokumentation
Minimer din risiko for kollaps
En grundig analyse sikrer, at både dine konstruktioner og dine processer lever op til gældende krav og normer. Du sikrer samtidig, at konstruktionen er korrekt dimensioneret, så den ikke opnår kritiske belastninger, der øger risikoen for nedbrud eller kollaps.
Hos Rosenstand hjælper vi med analytiske såvel som numeriske beregninger inden for mange forskellige områder.
Eksempelvis beregning af:
Stålkonstruktioner
Maskiner
Produktionsudstyr
Håndteringsudstyr
Nedbrydningsudstyr
Glasfiberkonstruktioner
Løfteudstyr og løfteåg
Trykbeholdere og tryktanke
Vi har omfattende erfaring med beregning af maskiner og udstyr, herunder løfteåg og løfteudstyr samt portalkraner og transportudstyr.
Simulering
Simulering
Nogle opgaver kan med fordel understøttes af en FE-simulering. Andre gange er det tilstrækkeligt – og hurtigere – at bruge en analytisk beregning.
Når vi anbefaler simuleringer, er det fordi geometrien er for kompleks til at blive beregnet efter analytiske principper og kræver en mere detaljeret metode. Her bruger vi i stedet den numeriske beregning Finite Element Method, også kaldet FEM, som er særdeles velegnet til at beregne og analysere særligt komplicerede konstruktioner og komponenter.
Metoden giver samtidig mulighed for at se på forskellige problemstillinger og kombinationer.
Hvad kan FEM bruges til?
Der er mange forskellige scenarier, hvor det giver mening at benytte en FE-simulering, eksempelvis fejl i svejsninger. Her kan du med fordel bruge metoden til at analysere spændingerne omkring fejlen og vurdere om bristen er kritisk i forhold til restlevetid, sikkerhed og kollaps.
Du kan også bruge FEA (finite element analysis) til at beregne termiske spændinger i en komponent og dermed estimere komponentens levetid, eller du kan bruge simuleringen som model af et større og mere komplekst system.
Hos Rosenstand anvender vi primært FEM til strukturel verifikation og produktoptimering i forhold til funktionalitet, stabilitet, styrke, vægt, støj, produktionsegnethed mm.
Vi tilbyder forskellige typer af FEM-beregninger, herunder:
Tøjning i glasfiberkonstruktioner
Varmeudbredelse og temperaturændringer
Udmattelsesanalyse af komplekse geometrier
Termiske spændinger i tykvæggede komponenter
Spændinger og deformationer i komplekse geometrier
Valg af analyse
I tvivl om hvilken analyse der passer bedst til jeres konstruktion?
Rosenstand Engineering er eksperter i analyse og beregning, herunder FE-simuleringer. Uanset hvilken branche du arbejder i, så kan vi hjælpe.
Vi laver ofte opgaver som:
Buckling undersøgelser
Udmattelsesberegninger
Beregning af boltsamlinger
Beregning af svejsesamlinger
Optimering af konstruktioner
Beregninger af deformationer og nedbøjning
Modalanalyser til bestemmelse af egenfrekvenser
Spændings- og tøjningsanalyser (både lineære og ikke-lineære)
Med os som samarbejdspartner sikrer du, at dine konstruktioner såvel som dine processer lever op til gældende krav og normer. Du undgår samtidig kritiske belastninger med risiko for kollaps.
Vi har omfattende erfaring med beregning af maskiner, herunder løftegrej og løfteudstyr som portalkraner og transportudstyr. Vores maskiningeniører bruger de nyeste teknologier og metoder, herunder finite element analysis (FEA), til at evaluere sikkerhed, stabilitet og funktionalitet i dine projekter.
Vores dygtige maskiningeniører står klar til at tage din konstruktion til det næste niveau.
Kontakt os
Nysgerrig på hvordan vi kan skabe værdi for dig?
Steen Rosenstand, CEO og partner, svarer gerne på dine spørgsmål.