Det kan blive en overordentlig dyr fornøjelse, hvis der er fejl i din arbejdstegning. Det er for eksempel ikke så heldigt at have bestilt 200 metalarme, der alle er en millimeter for korte til at kunne bruges til andet end omsmeltning.
Arbejdstegningen er bindeleddet mellem ingeniøren og værkstedet, mellem handling og protokol. Det er den værkstedschefer, svejsere, kontrollanter og bearbejdere af materialer går ud fra, når de går i gang med arbejdet.
Der er især tre ting, du skal være opmærksom på, når du udarbejder din arbejdstegning; nemlig revisionstabeller, tolerancesætning og review. Når du inkluderer dem i processen, minimerer du samtidig risikoen for de mest gængse brølere.
1. Hold styr på ændringerne med en revisionstabel
Selvom du har lavet en god plan med din arbejdstegning, kan det sagtens blive nødvendigt at lave småjusteringer undervejs.
Her er det vigtigt, at der findes en udførlig revisionstabel på arbejdstegningen. Hvis ikke, kan ændringerne, de enkelte led udfører, nemt miskommunikeres, og du risikerer, at de forskellige dele i sidste ende ikke længere passer sammen.
2. Vurder din tolerancesætning
Du kan ikke fremstille eller måle noget helt præcist; alting har tolerancer. Derfor er tolerancesætningen en af de vigtigste ting at være klar omkring. Du skal finde ud af, hvor præcise målene på de forskellige dele skal være, og hvor stor variation I kan tolerere.
Det er en svær opgave, for emner koster ofte mere end nødvendigt, hvis du bruger en generel tolerance, eller hvis du omvendt går med livrem og seler og sætter for fine tolerancer.
Hvis du skal have skåret en metalbjælke af i tre meters længde, kan smeden nemt måle tre meter af med en tommestok og skære bjælken over ved stregen. Det er hurtigt klaret og koster hverken mange penge eller ressourcer.
Men hvis det, du skal bruge bjælken til, kræver, at den har meget nøjagtige mål – altså lave tolerancer – skal der bruges andre teknikker.
Beder du således din smed om at udføre arbejdet efter ISO 2768 standarder, må han måle af igen efterfølgende og rette til. Ofte behøver han også nogle bedre værktøjer og måleinstrumenter, end han måske lige har ved hånden. Det kræver flere ressourcer, og derfor bliver investeringen dyrere.
Overfladeruhed er endnu en faktor, du skal overveje grundigt.
Et materiales overfladeruhed kan nemlig bestemme, hvordan et emne skal fremstilles; om det skal slibes, fræses eller noget tredje. Hvert værksted har sine begrænsninger, og omkostningerne kan derfor hurtigt stige, hvis emnet skal bearbejdes flere forskellige steder bare for at kunne overholde tolerancerne.
Geometriske tolerancer
Dimensionsmål er nemme at lave og derfor de billigste at få udført. Geometriske tolerancer derimod er svære at kontrollere og derfor dyrere at få styr på.
Med geometriske tolerancer kan du beskrive nøjagtigheden af former; hvor plan en overflade skal være eller hvordan huller og vinkler skal ligge i forhold til hinanden.
GPS – eller geometriske produktspecifikationer – dækker over de allermest præcise målinger.
Det er din eneste mulighed for at lave en fuldstændig og entydig tolerancesætning, hvor du både måler på dimensionstolerancer (lineært og vinkler), geometriske tolerancer (form, retning, beliggenhed og kast), overfladebeskaffenhed (ruhed, bølgethed med mere) samt kanter og hjørners egenskaber.
Ordet GPS bliver ofte brugt i daglig tale, men det er langt fra alle, der forstår det. Det er alt for kompleks en størrelse til at den lokale smed kan være med, han har hverken værktøjet eller kompetencerne. Derfor er denne form for målinger ofte dyre.
Vær kun nøjagtig, når det er nødvendigt
Du bør nøje overveje, hvilke tolerancer du anfører på dine arbejdstegninger.
Hvis det er funktionsmål, du har med at gøre – altså mål der skal sikre, at en maskines dele fungerer sammen – er det ofte vigtigere med større nøjagtighed. En nøjagtighed, der også kræver efterfølgende kontrol.
Skal du lave en kasse til at transportere dit produkt i, er det knap så vigtigt med nøjagtige mål, så længe den er stor nok til at kunne rumme indholdet.
Det er altså en god idé kun at bede om nøjagtige mål, hvis det er nødvendigt. Her er der mange penge at spare.
3. Fang fejlene med en stærk reviewproces
Som et sidste og tredje punkt skal du huske at gennemføre en reviewproces, så du opfanger eventuelle fejl i dine arbejdstegninger, inden du sætter produktionen i gang.
Nogle virksomheder benytter sig af inspektionstabeller, hvor det kontrolleres og stemples ind, at alle funktionsmål på tegningen er korrekte. Her er udfordringen, at det sker i den sidste del af processen, hvor emnet allerede er produceret. Ved fejl på emnet skal det ofte kasseres, hvilket er skidt for både miljø og pengepung.
Det er derfor vigtigt med et forudgående review-arbejde.
Start med at sætte selve modellen og tegningen under lup. Er alt beskrevet korrekt? Er tolerancekæden opnåelig? Findes alle beskrivelser, er alle mål med på tegningen og er det klart, hvilke mål der er funktion, og hvilke der er information?
Dernæst skal du tjekke om det værksted eller de maskiner, der er tiltænkt opgaven, kan klare de tolerancer og de dimensioner, emnet er tegnet til. Skal vi fx bruge en moderne CNC-fræser, eller er det nok med en vinkelsliber?
Du bør som minimum gennemgå tegningerne med en kollega, alternativt en ekstern rådgiver med friske øjne. Det gælder også, hvis det er virksomhedens mest erfarne senioringeniør, der har lavet dem.
