Da Christian Olsen havde udviklet sin første prototype på en intelligent svejsemaskine og fået et par investeringsløver ombord, var han og partneren Kevin Christensen klar til at indtage verden med deres virksomhed WeldingDroid.
Men de manglede nogle kritiske elementer, blandt andet den CE-mærkning EU kræver før du må markedsføre dine maskiner på det europæiske marked.
”Rosenstand Engineering hjalp os med at CE-mærke vores prototype, og selvom det lyder simpelt, må jeg indrømme, at det faktisk gav os lidt at gruble over,” fortæller Kevin Christensen.
De mange CE-krav kan nemt give hovedbrud, men ændringsforslagene blev taget godt imod.
“Det var jo super, for Rosenstand kunne fortælle os lige præcis, hvad man må og ikke må, og hvad man kan gøre og hvad man skal gøre, for at maskinen lever op til de nødvendige standardarder.”
WeldingDroid er siden vokset til en international virksomhed med salg til industrien i både USA og Europa.
Rosenstand bad os for eksempel om at sætte en nødstop på, det havde vi ikke lige tænkt på.
Kevin Christensen