Der er ingen grund til akademikersnobberi, i bund og grund er ingeniørfaget bare et håndværk. Mens tømreren bruger teorier om konstruktion og værktøj til at udføre en opgave, bruger maskiningeniøren nogle andre teorier og sin computer. De er begge håndværkere – på hver sin vis – og de skal begge leve op til en række kvalitetskrav.
Når du skal vurdere en ingeniørs kvalitet, kan du med fordel kigge på nedenstående parametre:
- Opfylder løsningen dit behov?
- Er samarbejdet godt?
- Arbejder ingeniøren effektivt?
- Er slutresultatets kvalitet høj?
I artiklen her gennemgår vi de fire parametre og viser, hvordan du kan bruge dem, når du skal vurdere maskiningeniørens arbejde.
1. Opfylder løsningen dit behov?
Det siger sig selv, at den løsning, der bliver lavet, gerne skal opfylde dit behov. Alligevel skal du ikke tage præmissen for givet, for der kan være mange grunde til, at en ellers korrekt løsning ikke fungerer i praksis.
Der er de helt åbenlyse grunde; hvis du fx skal bruge et løfteåg, der kan bære 20 tons, så nytter det ikke noget, hvis det kun kan godkendes til 15.
Det er dog sjældent de tekniske kravspecifikationer, der skaber udfordringer. Oftere er problemet, at den løsning, du selv har i tankerne, måske ikke er den mest hensigtsmæssige.
Derfor er det vigtigt, at den maskiningeniør, du har hyret til opgaven, stiller spørgsmål om dine behov og ikke bare til den løsning, du allerede har i tankerne.
For at kunne udvikle en god løsning skal ingeniøren både vide noget om selve brugssituationen, om opmagasinering og om transport af elementerne. Den gode løsning udfylder altså en lang række behov udover de formelle tekniske krav til bæreevne, overfladebehandling osv.
Det kan være en stor fordel at tegne sig frem i den udviklende fase, så I er sikre på, at I ikke taler forbi hinanden. Både hurtige streger på en tavle og mere detaljerede tegninger har sin berettigelse, så længe de er med til at øge den fælles forståelse af, hvordan en løsning kan imødekomme dit behov.
Når der er tale om større, mere omfattende projekter giver det ofte mening at begynde samarbejdet med et forprojekt, hvor I tester forskellige løsninger i mindre skala, inden det faktiske udviklingsprojekt går i gang.
Ofte er der mange timer og penge sparet ved at lave forarbejdet ordentligt. Forprojektet minimerer nemlig antallet af justeringer på slutproduktet markant.
2. Er samarbejdet godt?
Samarbejdet mellem dig og den maskiningeniør, du har involveret, er essentiel for projektets succes. Et godt og gnidningsfrit samarbejde kræver, at der er en god kommunikation imellem jer, så både du og ingeniøren føler sig informeret om projektets udvikling.
Kommunikationen går begge veje:
Maskiningeniøren skal være godt informeret om de krav, du har til løsningen, og skal kunne vide sig sikker på, at de beslutninger, han tager i udviklingen, også lever op til dine forventninger om kvalitet, fleksibilitet og brug af løsningen.
På samme måde skal du være informeret om projektets løbende status, og om der er komplikationer i udviklingsforløbet. Hvis du ikke er informeret, er det umuligt for dig at bidrage med input til løsningen og til fremdriften af projektet.
3. Arbejder ingeniøren effektivt?
Mens det er relativt nemt at vurdere, hvorvidt din tømrer arbejder effektivt, kan det være svært at vurdere, om den ingeniør, du har hyret, gør det samme.
For at få en idé om maskiningeniørens effektivitet, kan du stille nogle generelle spørgsmål:
Bruger din samarbejdspartner skabeloner til at løse sine opgaver? Og har han eller hun automatiseret de trivielle processer, der er forbundet med at beregne, tegne og dokumentere projekterne?
Generelt handler det om, hvorvidt maskiningeniøren arbejder systematisk. En systematisk tilgang til udviklingsprojekter frigiver nemlig tid til at undersøge behovene grundigere og til at skabe en god og omkostningseffektiv løsning.
Høj effektivitet handler også om at spørge om hjælp.
Selvom det ikke umiddelbart anses som et effektivitetsparameter, er det enormt vigtigt, at den ingeniør, du har hyret, har folk omkring sig, han kan spørge om hjælp, hvis han sidder fast i en problemstilling.
Ofte kan en udfordring løses bare ved at spørge ud i rummet, om andre har siddet med noget lignende. Er det ikke nok, kan de fleste hårdknuder fikses med en hurtig brainstorm ved tavlen.
Selvom effektiviteten selvfølgelig primært sikres gennem standardiserede processer og skabeloner, er der altså også meget at hente ved, at maskiningeniøren har let ved at få input fra dygtige kolleger.
4. Er slutresultatets kvalitet høj?
Ligesom du nemt kan vurdere kvaliteten af en tømrers arbejde, fordi du med det blotte øje kan se, om tingene står lige, er det faktisk også relativt let at vurdere maskiningeniørens arbejde.
Også her handler det om, hvordan slutresultatet tager sig ud; er tegningerne og dokumentationen til at forstå og ser det generelt gennemarbejdet ud?
Selvom det er forholdsvist overfladiske pejlemærker, siger de stadig noget om, hvor grundig maskiningeniøren har været. En grundighed, som ofte vil være gennemsyrende for hele arbejdet – også beregningerne.
For at levere god kvalitet skal ingeniøren desuden sikre sig, at slutproduktet kan fremstilles på en omkostningseffektiv måde. Han eller hun skal have gennemtænkt fremstillingsprocessen og have viden om jeres værdikæde. Hvad kan I selv fremstille, og hvad kan jeres leverandører hjælpe med?
Hvis pladebukkeren på dit værksted kun kan tage emner på max tre meter, nytter det ikke noget, at de er tegnet til fire meter. Så bliver det, der kostede ingenting, pludselig en dyr affære, som skal sendes ud af huset.
Kvalitet handler altså også om at vide, hvad du selv kan klare, og hvad jeres leverandører kan klare. Det betyder meget for den endelige pris på produktet.
Når alt kommer til alt, kan du altså evaluere maskiningeniørens arbejde på samme måde, som du ville med en ganske almindelig håndværkervirksomhed.
Det handler om at forstå behovet, samarbejde godt, arbejde effektivt og selvfølgelig levere en kvalitet, der både lever op til lovgivningen og dine forventninger, og som holder fremstillingsomkostningerne i bund.
