Hvad skal du være mest opmærksom på, når du udvikler løftegrej i den helt store skala? De fleste tænker på beregningerne og potentielle fejl der, men selvom den del ofte er kompleks, er den langt fra den største udfordring.
Beregningsprogrammerne er efterhånden så gode, at der kun meget sjældent opstår problemer, hverken i design og udvikling af pneumatik, hydraulik eller elektronik. Der findes også en lang række standarder og principper, der minimerer risikoen for fejl.
Den største kompleksitet ligger et helt andet sted, meget længere tilbage i udviklingsprocessen. Fejl nummer ét i specialudvikling af løfteudstyr ligger nemlig allerede i konceptfasen.
Det handler ikke om, hvorvidt det er svært at designe et godt koncept til dit løfteudstyr. Det handler i højere grad om at sikre, at alle led i produktets værdikæde fungerer optimalt, og at alle interessenter er tilfredse med løsningen.
For tidlig produktudvikling skaber fejl
Hvis projektlederen ikke får stillet de nødvendige spørgsmål til de rette personer, går hele basen for succes i vasken.
Ofte sker fejlen, fordi virksomheden er så opsat på at kende den endelige produktionspris, at konceptprocessen speedes for meget op. Lige så ofte kommer presset fra noget endnu mere banalt; nemlig at det føles produktivt at begynde produktudviklingen så hurtigt som muligt.
Problemet er bare, at det sjældent er hensigtsmæssigt.
Hvad er en konceptproces, og hvorfor er den vigtig?
Konceptudviklingen er den allerførste fase, når du skal udvikle specialfremstillet løfteudstyr. Her får virksomheden overblik over, hvilke behov produktet skal løse, og begynder på de overordnede linjer i designet.
Det kan være fristende at overveje forskellige mekaniske forbindelser og komponenter allerede her, men det er langt bedre at gemme den slags detaljer til senere.
Faktisk kan det være en stor fordel at holde sig til håndtegnede skitser i konceptfasen og i stedet bruge tiden på at udforske alle de forskellige brugsscenarier, der er for løfteudstyret.
Mange interessenter giver mange perspektiver
For at få den nødvendige forståelse for brugen af løfteudstyret skal du sørge for, at alle relevante personer er involveret i den indledende fase. På den måde får du flest mulige perspektiver med, inden I lægger jer fast på et koncept.
Det er ikke nok at tale med administration og ledelse, du skal også have fat i de personer, der kommer til at arbejde med udstyret i praksis. Du skal spørge:
- Montøren, hvordan han arbejder
- Operatøren, hvordan han arbejder
- Lagerchefen, hvordan grejet kan opmagasineres
- Vognmanden, hvordan udstyret kan transporteres
- Sitemanageren, hvordan forholdene ser ud på pladsen
- Servicemanden, hvordan han sikrer udstyret lang levetid
Hvis du springer for hurtigt gennem konceptprocessen, risikerer du at udvikle en løftemekanisme, der enten ikke kan bruges i praksis, eller som er besværlig eller decideret farlig at opbevare på den plads, der er tiltænkt.
Husk på, at løfteudstyret til en vindmøllevinge eksempelvis er lidt af et monstrum i sig selv og dermed også tæller sin vægt i ton.
Standard versus skræddersyet
Hvis du har brug for at løfte et vindmølletårn på plads, er standardløsninger ikke en mulighed; de eksisterer simpelthen ikke.
Men fordi standardudstyr typisk koster en tiendedel eller mindre end specialdesignede løftemekanismer, kan det føles fordelagtigt at købe et standardelement og derefter tilpasse det, så det matcher det specifikke behov.
Den løsning er desværre langt fra optimal.
Når du tilpasser dit standardudstyr, skal det nemlig testes og CE-mærkes, før det må tages i brug. Den proces giver en række tunge poster i budgettet, og derfor bliver den opnåede besparelse hurtigt slugt.
Hvis du ikke kan bruge standardudstyret, som det er, giver det som regel mest mening at udvikle noget nyt helt fra bunden. På den måde passer udstyret også præcist til dine behov og kan nemmere tilfredsstille både de lovmæssige krav, din virksomheds formelle krav samt kravene fra de folk, der arbejder med løftegrejet til hverdag.